søndag den 11. april 2010

Danmark

Alting har en ende
Så blev det lørdag den 10. og det var tid at tage hjem til Danmark. Vi stod op kl. 04.45, vi havde aftalt at køre kl. 6 fra hotellet. Bilerne skulle afleveres i god tid og vi skulle være i lufthavnen mindst to timer for afgang. Vi får afleveret bilen uden problemer og tager lufthavnsbussen. I lufthavne skal vi checke os selv ind, hold da op et cirkus, maskinen vil ikke skanne vores pas og vi må have hjælp af personalet, damen er sur fordi hun stort set skal hjælpe alle, men til sidst får hun det til at virke og vi kan checke bagage ind, køen er lang og vi må vente helt udenfor. Da vi så har fået checket bagage ind kan vi stå i kø i paskontrollen og bagefter i sikkerhedschecket. Nu kan vi gå mod gaten, vi har nu ca. 45 min til afgang og vi kan lige nå en starbucks, og her er der også lang kø.

Nu kan vi omsider checke ind på flyet. Alt går efter planen, indtil vi får besked om at flyet er lidt forsinket da de ikke har noget vand ombord og det skal tankes i en anden gate.
Noget forsinket kan vi lette og flyturen er god. Der er ingen forplejning på en indenrigsflyvning, men vi får da lidt sodavand og nogle peanuts.

Vi lander ca. en halv time senere end forventet, men vi har tid nok til at nå det næste fly. Jeg havde faktisk planer om at nå at finde en cache, nogle gik efter den, men der var for meget kylling over os så vi lod være, tænk om man ikke nåede flyet.

Det næste fly vi skulle med skulle flyve kl. 18.15 men pga. først det ene og så det andet problem kom vi en time senere afsted. Det var et være gammelt fly, hvor sæderne var enormt små, der var ikke skærm ved hvert sæde, så skulle man se film måtte man kigge på de fælles skærme. På indenrigsflyvningen var der brede sædder og tvskærm hvor man både kunne spille, høre musik, se sattelittv og vælge film. Flytiden var kun halvt så lang og det var samme flyselskab. Til gengæld var der god benplads på det sidste fly.

Vi fik sovet lidt i flyet, men ikke meget. Vi landede ca. 15 min senere end forventet, så han har været god til at flyve tiden ind.

Vi kom hurtigt gennem paskontrollen og vores bagage var hurtigt fremme, og kl. 11.00 var vi hjemme i Skibby.

Vi er godt trætte og kan forhåbentlig sove godt i nat.

Det har været en fantastisk ferie, hvor vi nåede at køre 3600 km.

fredag den 9. april 2010

Los Angeles


Sidste dag i LA

Så blev det fredag og dermed sidste dag i LA. Vi havde ikke nogle særlige planer for dagen, vi ville bare ud og shoppe lidt. Vi valgte en forretning der hedder JCPennys og her fik vi gjort nogle gode tøj køb. Vi fik alle tre en del tøj med hjem. Bagefter gik vi ind i det nærliggende shoppingcenter og kiggede på forretninger. Christopher fik købt sig en ny skoletaske som han havde gået og snakket om siden sin fødselsdag, hvor han fik penge til at købe en taske når han kom til USA. Vi spiste også frokost i centeret, der var et helt torv med spisesteder og vi valgte hvert vores sted at købe frokost.

Bagefter kørte vi ud for at finde nogle caches, jeg havde planlagt at vi skulle finde 10 caches denne dag, da vi så ville runde vores cache nr. 3700. Vi kørte langs kysten, det var en rigtig smuk tur.

Senere ringede Brian han syntes vi skulle spise sammen nu det var sidste dag for de fleste af os. Han havde valgt en god restaurant hvor man kunne få buffet for bare 10 dollars pr. person. Maden var rigtig god.

Resten af aftenen blev brugt på at pakke og nu vil vi gå i seng, vi skal tidligt op i morgen. Flyet letter kl. 9.10 i morgen med kurs mod Atlanta og senere mod København.

Vejret har også været flot idag, solskin og ca. 26 grader.

Los Angeles







Tur til Hollywood m.v

Torsdag havde vi besluttet os for at køre en tur til Hollywood, der var lige nogle stjerner vi skulle se på. GPS'en fandt hurtigt en vej ind til The walk of fame, den viste os vej gennem nogle fine kvarterer og vi fik set lidt af LA. Da vi så kom til The walk of fame skulle vi kigge os om efter en parkeringsplads, men det var ikke noget problem, da der var mange parkeringskældre.
Derefter gik vi en tur ned af gaden, med næsen nede i jorden, vi så en masse navne vi kendte, men også en del vi ikke genkendte. Vi kom også forbi Kodak Theatre det er flot og enormt stort. Kodak Theatre er der hvor Oscar festen bliver afholdt. Christopher og jeg var inde og gå ned af trappen som var vi celebrities. Der lå nogle ret dyre butikker inde i bygningen.

Bagefter gik vi videre ned af gaden, der var jo også en lille cache der skulle findes, endnu en virtual som vi har haft stor fornøjelse af at tage herovre.

Vores frokost indtog vi udenfor en Fresh & Easy butik, som er blevet vores foretrukket indkøbssted, de har dejlige friske varer og specielt Deres frugt og grønt afdeling er vi glade for. Her var der sat en masse borde op, så vi købte noget brød, pålæg og frugt i butikken og nød det udenfor.

Bagefter kørte vi til Griffin Observatory. Vi havde fået anbefalet dette sted, da man herfra har en fantastisk syn ud over LA og ikke mindst et godt kig til The Hollywood Sign. Vi havde fået at vide at det var bedst at komme om aftenen, da det er helt utroligt smukt med lys over byen, men det var også fint at se byen i dagslys. Observatoriet ligger helt oppe på et bjerg og der var en lang og snoet vej derop. Der holder biler i vejkanten fra halvt oppe af bjerget til toppen. Åh nej skal vi nu til at bestige bjerge igen, vi tager chancen og kører helt op, om ikke andet må vi vende og kører ned igen. Her er heldet så med os, ligesom vi kommer er der en bil der bakker ud og vi får p-plads på første parket. Vi fik kigget på byen og det berømte skilt og vi fik også været inde og vende i Griffin Observatory, men det fik vi ikke så meget ud af når alt stod skrevet på engelsk, heldigvis kostede det gratis at komme ind, så vi gik efter kort tid.

På vejen ned ser vi en coyote/prærieulv, den kommer gående midt ude på vejen og ser ikke ud til at være bange for mennesker. Desværre når vi ikke at fotograferer den, da vi har en bil efter os.

Bagefter har vi planer om at køre til Santa Monica Pier, nu er trafikken ved at blive tæt, specielt inde i byen. Vi kommer til at køre i et område med mange kinesiske/korianske butikker. Vi er glade for sikkerheden i bilen, der gør at dørene låser automatisk når man kører, syntes det virkede som et lidt skummelt sted. Ude på motorvejen glider trafikken bedre og vi kommer til Santa Monica. Vi finder hurtigt en p-plads i et parkeringsanlæg, og begiver os ned på stranden. Her er en livlig aktivitet af folk der kører på cykel på cykel/gåstierne langs vandet, folk der spiller beachvolly og udøver andet sport. Vi skal finde en cache her, det viser sig at man skal henvende sig i en butik hvor man lejer cykler og give dem et kodeord for at få cachen udleveret. Jeg føler mig lidt dum da jeg går over og siger den magiske sætning, men vi får udleveret kassen.

Bagefter går vi op på molen, der er mange forretninger og spisesteder og der er et tivoli længest ude på molen. Vi sætter os og får en is(de danske is smager nu bedre) og da vi skal til at gå møder vi nogle danskere som vi får en snak med. Bagefter går vi ud til det lille tivoli, Christopher og jeg skal selvfølgelig prøve ruchebanen. Her er mange boder hvor man kan vinde bamser, Christopher vil gerne prøve, men vi siger nej. Tænk om man vandt en kæmpe bamse man ikke kan have med hjem i kufferten.

Havde planer om aftensmad her i Santa Monica,men man må kun holde parkeret hvor vi gør til klokken seks, og tiden er løbet fra os, så vi må finde på noget andet. Vi begiver os hjemaf, turen burde kun tage 25 min., men der er tæt tæt trafik på motorvejen og vi kører i en kø der knap flytter sig i 5 km, det tager meget lang tid. Her efter skal vi skifte motorvej og her glider trafikken lidt bedre, men vi kører stadig i kø. Efter endnu 12 km. løsner køen op og vi kan komme hjemaf.

Vi finder en restaurant ca. 3 km fra hotellet. Rocky cola cafe hedder den og alt er holdt i coca colas røde farver. Maden er ok, vi får T-bone steak, som er kæmpestore og vi kan ikke spise op.

Vejret har idag været godt, solskin og ca. 26 grader.






torsdag den 8. april 2010

Los Angeles






Tur til Disneyland

Så blev det onsdag og vi skulle til Disneyland, denne dag har Christopher ventet på længe. Vi kører fra hotellet kl. 08.30 og håber vi ikke kommer til at køre i kø, men trafikken er fin og vi ankommer til parkeringsanlæget ved Disneyland omkring kl. 09.30, det tager noget tid at få parkeret bilen. Der er mange der skal ind og parkeringsanlæget er helt enormt stort.

Derefter går vi ned mod indgangen, de fleste bliver kørt til parken af et tog, men vi er vel ikke så dovne som amerikanerne og kan vel gå, der er nu heller ikke så langt, under en km.

Nu skal vi så beslutte os for hvilken park vi vil ind i, skal det være Disneyland eller Disney adventure park? vi tager Disneyland da vi regner med det er den der er bedst for Christopher, han er trods alt ikke helt vild med de vilde ruchebaner og de alt for høje lyde. Om vi valgte rigtigt vides ikke.

Parken er enormt stor med mange forskellige temaer, der er enorme køer ved forlystelserne, der hvor vi ventede kortest tid, stod vi i kø en halv time og der hvor vi ventede længest måtte vi stå over en time. Vi valgte bevist dem fra hvor der stod at ventetiden var over to timer. Man kan trække nogle fastpas, hvor man trækker en billet og får et tidspunkt hvor man skal komme tilbage til forlystelsen, for derefter at springe køen over, men vi fandt ikke ud af hvor man gjorde det.

Vi havde begået den fejl at glemme at tage vand med ind i parken, så vi måtte købe både mad og drikkevarer derinde, det er bestemt ikke billigt.

Ellers er der helt enormt mange forretninger med tøj og disney merchandise, priserne er enormt høje, og da vi havde været i en Disney outlet store i Las Vegas, kunne vi godt lade være at købe noget i parken. Vi havde fået dækket vores behov for disney bluser.

Kl. 19 var der en stor parade med alle disneyfigurerne og en masse dansere. Showet blev kaldt celebrate Mickey pga. hans 75 års fødselsdag. Det var et flot show og vi er glade for at vi stillede os op og så det.

Derefter var vi sultne og trætte i vores fødder. Vi ville finde noget aftensmad i parken, men det viste sig at der på alle restauranter blev serveret det samme som vi spiste til frokost og her var der kun 4-5 forskellige retter at vælge imellem, maden var ikke specielt god og ikke så spændende. Så vi besluttede os for at kører hjem og så besøge en Burger King på vejen. Det var også fint nok og vi fik mad alle tre for 13 dollars(under 80 kr), ja det er ikke så underligt at amerikanerne er tykke.

Det har været en god dag, men hold da op hvor var der mange i parken, ville nødigt komme i weekenden eller i ferierne. Der er rent og pænt i parken, men vi kunne nu ligeså godt have besøgt en forlystelsespark i Danmark, forskellen er ikke så stor, men er man i USA skal Disneyland ses.
Vejret har idag været dejligt varmt, omkring 26 grader og solskin.

onsdag den 7. april 2010

Los Angeles







Turen fra Las Vegas til Los Angeles

Tirsdag var så dagen hvor vi skulle køre fra Las Vegas til LA, det var en rigtig lang tur på 400 km, vi kørte på Interstaten hele vejen, det er en kedelig tur og vi fik ikke gjort mange stop undervejs, vi stoppede kun fire gange, de tre af gangene for at finde en cache og den sidste for at spise lidt frokost. Da vi kom ind til LA var klokken blevet omkring fire og vi kom ind i myldretrafikken, men trafikken glem faktisk meget godt og vi var fremme ved hotellet kl. fem. Vi fik vores værelse, som er ok, og besluttede os for at køre ud og få lidt at spise. Vi havde udset os en restautant der hedder eat at Joe's, det var en rigtig amerikansk restaurant, ligesom man ser dem på film. Maden var god og vi var sultne, så der blev spist op.

Bagefter kørte vi en tur ned til havet og jeg fik dyppet fødderne i The pacific ocean/Stillehavet, som jo er verdens største hav. Vandet var koldt, men det skulle prøves, hvem ved om man nogen sinde får chancen igen.

Det er hyggeligt på hotellet, da det ikke er så stort og man kan let komme til at snakke med de andre danskere.



tirsdag den 6. april 2010

Las Vegas








Gåtur gennem The Strip

Mandag startede med at vi kørte på en morgenmadsrestaurant der hedder IHOP, hvor man kan få lækker morgenmad, æg og bacon og pandekager, uhm lækkert. Køen er lang da vi kommer og vi tænker dette kommer til at tage sin tid, men i løbet af ti minutter har vi fået henvist et bord. Serveringen er effektiv og det hele er meget velorganiseret, men det skal det jo også være når der er så mange gæster.

Bagefter kører vi tilbage til hotellet og stiller vores bil. Vi har nemlig besluttet os for at vi vil gå rundt på The Strip og kigge på hotellerne både udefra og indefra. Det er en fantastisk tur, hotellerne og casinoerne er kæmpe kæmpe store, der er mange forlystelser og alt er bygget op over temaer, fx er der jungletema på MGM, hvor der også er løver, vi så dem dog ikke. På New York New York er temaet New York, der er en statue af frihedsgudinden udenfor og indenfor er der bygget op som i New Yorks gader. På Luxor er temaet ægypten og på The Venetian er temaet Venedig, man kan sejle med gondoler ind gennem hotellet. På Caesars Palace er temaet Rom med mange skulpturer. På Paris Paris er temaet Frankrig og der er en tro kopi af Eiffeltårnet (skala 1:2) lige ved siden af, her kan man mod betaling komme op og kigge ud over byen. Der er mange mange flere hoteller med temaet og vi fik kun set en lille del af de hoteller vi gik ind på. På mange af de store hoteller er der også shows og der står folk alle steder på The Strip og tilbyder en gratis shows og gratis drinks, ligesom der en mange der står og deler kort ud til stripshows og hvad det måtte indebærer. På samtlige hoteller er der casinoer. Ja vi har endog været inde på en tankstation og her er der også sat spilleautomater op.

Vi var også inde i M&M world som er en stor butik i 4 etager hvor man kan købe M&M merchandise, man kan selvfølgelig også købe M&M, man kan blande sine chokolader selv, de står i høje rør i forskellige farver og så er det bare at fylde i posen. Priserne er skruet godt i vejret, men man skal da have noget med hjem. Christopher syntes helt klart at dette var en god oplevelse.

Vi finder ganske få caches på vejen. Tror det blev til 6 stk.

Da dagen er omme er vi alle tre trætte i vores ben. Jeg har tilmed fået noget kraftigt rødt udslæt på mine skindeben, det er varmt og det strammer utroligt meget i huden. Hvad det er ved jeg ikke, men sjovt er det ikke.

Vejret har ikke været så godt idag. Har ikke helt styr på temperaturen, har jo ikke været ude at køre, men den har ikke været over 20 grader idag. Vi har haft både trøje og jakke på. Det har også regnet og da vi var i M&M world, regnede det ret meget, nok til at lave vandpytter. Til eftermiddag kom solen dog frem.

mandag den 5. april 2010

Las Vegas












Tur til Lake Mead

Søndag starter vi dagen med at køre til Nevada State Railroad Museum, det ligger ved Boulder City, ca. 25 km fra hotellet. Vi kigger på de gamle tog og kører med toget ud og kigger på landskabet, turen tager 45 min. og er meget hyggelig. Togpersonalet er frivillige, de er søde og hjælpsomme. De er klædt i de gamle uniformer.

Bagefter kører vi lidt rundt i området og finder nogle caches, vi har nemlig bestilt billet til en sejltur på Lake Mead kl. 14.

Vi kører ned mod hjuldamperen kl. 13, det burde da være tids nok, når vi skal være der en halv time før, men der er lange køer mod Hoover Dam og vi bliver lidt urolig for om vi nu også kan nå det, heldigvis er der venstresvingsbane og der er ikke så mange der skal ned mod Lake Mead, så vi når det lige.

Så kommer vi ombord på hjuldamperen, men først skal de lige tage billeder af alle par der komme ombord på færgen, de skal jo prøve at se om de kan tjene lidt ekstra dollars, når vi går fra borde. Turen rundt på Lake Mead er rigtig smuk, desværre blæser det en del og da vi kommer et godt stykke ud på søen fortælle kaptajnen at han desværre ikke kan sejle os ind til Hoover Dam pga. blæsten, han er bange for at sejle skibet ind mod klippevæggene. Drøn ærgerligt, da vi netop havde bestillet denne tur hjemmefra, pga. vi kunne se Hoover Dam fra søsiden. Men sikkerheden kommer jo før alt andet og turen var god alligevel. Vi er tilbage kl. 15.30

Nu har jeg så bestemt at vi skal til Arizona og finde en cache, når nu vi er så tæt på en anden stat skal vi også finde en cache her. Og da vi ikke havde mulighed for at se Hoover Dam fra søsiden, må vi se den fra landsiden. Der er ikke mere end 8-10 km til cachen, den kan vi da hurtigt komme til. Det viser sig dog at vi skal køre i kø i rigtig lang tid. Der er rigtig rigtig mange mennesker der skal se Hoover Dam, folk holder parkeret og går rundt og kigger og folk kører på landevejen og ser den fra bilerne, der er hastighedsbegrænsning på 15 MPH så det går ikke hurtigt. Der er kun en vej over Hoover Dam og vejen kan slet ikke bærer trafikken, vi ser at der er ved at blive bygget en ny vej, der kan afhjælpe trafikken. Imponerende at se den store bro der bliver bygget op gennem bjergene. Vi beslutter os for at køre direkte til cachen og så se om trafikken er blevet bedre til vi skal tilbage igen, måske kan vi nå at stoppe og tage nogle billeder.

Det viser sig dog nærmest umuligt, da vi kører tilbage er der om muligt endnu flere biler og vi vælger ikke at kører ind til siden, det er nok ikke let at komme ud derfra igen. Derfor ruller vi bare vinduerne ned og tager billeder fra bilen. Hoover Dam er ellers et impornerende bygningsværk, og smukt er det også. Da først man er kommet forbi Hoover Dam glider trafikken uden problemer.
Vi beslutter os nu for at vi vil køre på Hooters og spise aftensmad. Hooters er en sportsrestaurant hvor servertricerne går klædt i en stramtsidende top og et par tætsidende pants. Maden var god, vi bestilte chicken wings og fritter. Det smagte rigtigt godt, men det var også meget fed mad. Drengene syntes at Hooterspigerne så godt ud, og Christopher blev fotograferet med en af dem. Vores servertrice var rigtig sød.
Vejret er stadig godt, selvom det har blæst noget idag. Det er ca. 25 grader









søndag den 4. april 2010

Las Vegas


Hyggetur i Las Vegas

Lørdag bød ikke på de helt store naturoplevelser. Vi skulle være til et lokalt event kl. 14, som var blevet stablet på benene til ære for os. Eventet blev holdt på en sportsrestaurant der lå ca. 6 km fra vores hotel. Da vi ankom var alle danskerne ankommet og havde taget plads samlet omkring to borde og der var ikke en ledig plads til os. Så var der jo ikke andet at gøre end at sætte sig sammen med et par af de lokale ved deres bord, det skulle vi da heller ikke komme til at fortryde. Vi fik en god snak med parret, som var rigtigt søde, og vi glemte for en stund at vores engelsk ikke er specielt godt. Ingen af os havde svært ved at forstå hvad de andre sagde, så måske er det bare ens generthed der gør at man tror man ikke kan begå sig på engelsk.

Dagen bød også på en tur gennem the strip i bil, vi kørte igennem om formiddagen hvor der ikke var så mange biler og fik taget en masse billeder ud af vinduet på bilen. Mandag tager vi en tur gennem gaden på gåben.

Vi kørte også ud forbi det legendariske Welcome to Las Vegas Sign, vi stoppede op og tog billeder. På stedet stod der et par mænd og arrangeret at kun to hold turister stod ved skiltet af gangen, så alle kunne få taget gode billeder.

Vi var også ude at shoppe lidt i endnu et outletcenter, dette her var godt og vi fik købt noget nyt tøj med hjem. Vi fik også været en tur i Fry's som er en stor elektronikforretning.

Sidst men ikke mindst fik vi fundet lidt caches.

Vejret var godt vi havde solskin og ikke så meget vind og ca. 25 grader.

lørdag den 3. april 2010

Las Vegas












Tur til Red Rock Canyon

Fredag havde vi endnu engang besluttet os for at tage på tur med Kyllingen. Vi skulle en tur til Red Rock Canyon som er en nationalpark der ligger ca. 20 km udenfor Las Vegas, den ligger i Mojave ørkenen, som er den samme ørken vi har været igennem alle de andre dage. Mojave ørkenen er over 35000 kvadrat kilometer stor.

Red Rock Canyon var som så meget andet vi har oplevet en stor oplevelse. Man kan kun køre en vej rundt i nationalparken, til gengæld er der mange p-pladser hvor man kan stille bilen og så gå ud i den storslående natur. Der ligger en del caches i området og vi gik ud og fandt nogle stykker af dem, men det blev ikke til mere end 9 stk.

Vi startede med at gå ind i visitorcenteret og få et kort over området og bagefter finde en cache lige i nærheden.
Vi kigger på hvilke caches vi kan tage og beslutter os for at caches med tre stjerner i terræn kan vi godt gå efter, i Danmark er det caches med lidt stigning som ikke er så hårde at gå efter. Det skal vise sig at her i USA ser de anderledes på terrænangivelserne, og en cache med 3 stjerner i USA, svarer til en cache med 4 til 5 stjerner i Danmark.
Derefter kørte vi hen til den første p-plads og stiller bilen og gå ned for at finde en cache i et område hvor bjergene var helt røde, de var meget smukke. Desværre viste det sig at vi umuligt kunne komme op til den, Kyllingen prøvede, men jeg(Annette) turde ikke at klatre videre og vi besluttede os for at køre videre alene. De fandt for øvrigt ikke vejen op til cachen, men blev en naturoplevelse rigere.

Vi kørte så lidt videre og kom ud i et område hvor der var utroligt mange hvide sandsten, her fandt vi så en cache. Der var utroligt flot, det var som at gå på en sandstrand med helt fint sand.

Bagefter kører vi videre og kommer op til et udsigtspunkt hvor vi møder Kyllingen igen, sammen finder vi cachen på stedet og nyder den storslående udsigt.

Så kører vi videre til et område hvor der ligger 4 caches vi gerne vil finde. Vi finder uden problemer den første og går nu efter de to andre, der er kun 400 m til den ene og 800 m til den anden, den ene cache har en terrænangivelse på 3 stjerner, det skulle da vist ikke være noget problem, de er vel hurtigt fundet. Det viser sig dog at det er de ikke. Der er en god stigning op af bjerget og de skal vise sig at den ene cache ligger oppe på toppen. Da vi er nået ca. halvvejen får jeg krampe i mine lægmuskler og jeg siger til Carl at ham og Christopher kan gå med Kyllingen op efter de to caches. Imens sætter jeg mig på en sten og nyder udsigten, med en kold vand. Her kommer jeg til at side længe, mens de andre bestiger bjerget. Der er en helt fantastisk udsigt deroppe fra og de er rigtigt glade for at have taget turen. Nu går turen så nedaf igen og vi mangler bare at finde den sidste inden vi kan spise frokost, desværre kan vi ikke finde den. Den lå ellers ude i et område hvor stenene lignede tortillas, helt specielle sten.

Så er det tid til frokost, bagefter kører vi videre, men vi er trætte efter dette hike og vi beslutter os for at vi kun går efter de lette caches fra nu af. Vi finder en cache der hænger lige ud til vejen, og vi kommer forbi en earthcache(som er en cache der ikke er der fysisk, men hvor man skal tage et billede og svarer på nogle spørgsmål ang. geologi, for at kunne få godkendt sit fund). Vi kan vist godt løse earthcachen, billedet skal tages i en kanal som regn og store sten har lavet. Det regner sjældent i Las Vegas og omegn, de får kun omkring 50 mm regn et par gange om året, til gengæld kan regnen vaske meget væk på sin vej ned af bjergenen. Her ligger rigtig mange store sten i kanalen.
Bagefter køre vi mod dagens sidste cache, den ligger i et område der er meget frodigt, her er helt grønt og der er rigtigt mange kakus, endnu engang bliver man overrasket over naturen.

Der har været mange mennesker i området idag, mange i biler, men også mange på cykler, det er friskt gjort at tage den 23 km lange cykeltur med alle de stigninger der er. Vi har også set en del der løber rundt på stierne i bjergene.

Nu kører vi hjem, der ligger en del caches på vejen, men vi er trætte. Det har været en udmattende dag, det har blæst en del og man bliver træt når man er ude i blæsten. Det er ikke så varmt her i Las Vegas, kun omkring 20 grader.
Vi er faktisk så trætte at vi ikke orker at gå i byen at spise, vi køber noget pizza på hotellet som vi spiser på værelset. Bruger aftenen på at gå i karbad og går tideligt i seng.

fredag den 2. april 2010

Las Vegas












Tur fra Palm Springs til Las Vegas

Torsdag morgen checker vi ud fra vores dejlige hotel i Palm Springs. Vi får tanket bilen og sætter så kurs mod Las Vegas. Vi har besluttet os for at køre igennem endnu en national park, denne gang Mojave National Preserve. Der skal køres ret langt inden vi når nationalparken, på vejen kommer vi forbi en stor salt sø, det var spændende at køre og se den komme tættere og tættere på, det lignede sne, men jo tættere man kom på jo mere kunne man se vandet og det indtørrede salt på jorden. Senere kommer vi til Route 66 som vi køre på i ca. 10 km før vi kan køre ind i nationalparken. Naturen er som de andre dage storslående, stadig bjerge lige meget hvilken vej man ser.

Nu køre vi ind i nationalparken, vejen er smal og snorlige. Vi kører mod byen Kelso, her skal vi finde en vi virtuel cache (som er en cache uden boks og logbog, hvor man skal løse en opgave for at logge cachen). Det er en ganske lille by med en gammel jernbane og et visitorcenter. Vi spiser vores frokost her. Vi køre videre gennem nationalparken, her er meget smukt, bjerge og rigtig mange joshua trees, meget fasinerende.

Udenfor parken kan vi atter logge et par caches og vi kører mod Interstaten, nu er der ikke langt til Las Vegas. Da vi kommer ind til byen kører vi lige forbi the Strip(gaden med alle casinoerne), vi ser en del af de store hoteller/casinoer, men vælger ikke at køre op igennem the Strip, da der er meget trafik.

Vi ankommer til hotellet kl. 15.15 og får checket ind, værelserne er store, ja rene suiter, men man kan undre sig over at sengene er mindre end dem vi har sovet i de to andre steder.

Om aftenen skal vi mødes hele gruppen, vi skal spise sushi på en restaurent der hedder Todai. Det er en buffet restaurent, og der er andet på buffeten end sushi.Maden er god, selvom der ikke er nogen af os der har mod på at smage sushien.

Da vi har spist går en mindre del af gruppen op gennem strippen, vi ser på alle de flotte hoteller/casinoer, fasinerende med alt det lys. Vi finder et par virtuelle caches. Den ene er ved Eiffeltårnet, man kan godt komme op i tårnet, men vi kigger bare på det nedefra. Vi var også inde og kigge i casinoet, men spille gjorde vi ikke. Personer under 21 år må kun gå igennem casinoerne. Bagefter går vi til Bellagio hvor der en stor sø med et springvand, der springer i takt til musikken, virkeligt et imponerende syn.





torsdag den 1. april 2010

Palm Springs











Hiking i Pushawalla
Onsdag havde vi planlagt en vandretur sammen med Ina & Mogens og deres børnebørn Specialtropperne, Team Gamst og mormor.dk. Vi var ialt 12 personer afsted på turen til Pushawalla.

Vi kørte afsted fra hotellet kl. 9 og begynder vandreturen lidt i 10. Turen er meget varrieret, vi fulgte en rute fyldt med geocaches, der var 29 caches ialt og vi kom langt omkring, turen er på ca. 8 km. og vi gik den på lidt under 4 timer. Vi gik ikke turen specielt hurtigt, der var god tid til at finde cachene, nyde naturen og ikke mindst at gå at hyggesnakke. Det var børnene/de unge der fandt langt de fleste caches, de var ikke særligt udfordrende gemt, men det var jo også for turen vi var kommet.

Vi startede med at gå i flat terræn, for derefter at skulle op på bjergkammen, det blæste meget deroppe. Derefter gik vi endnu højere op, der var god udsigt deroppe fra. Vi gik noget tid på toppen af bjerget, for pludseligt at skulle ned igen, vi kom helt ned i bunden igen og kom ind i en oase med palmer, helt utroligt som naturen kan skifte på så kort vej. Vi går noget tid i palmelunden og skal så op igen, på vejen finder vi en gammel rusten bil, hvordan den er landet der på bjergskråningen vides ikke, der er da umuligt at køre der. Så er vi oppe igen hvor det blæser koldt, men inden længe går det nedaf igen. Nu kommer vi til et område hvor der er utroligt mange vilde blomster som står i fuldt flor. Vi møder også en rød slange på vores vej, tror den blev mere bange for os end vi for den, ikke så underligt når der står 12 personer og kigger på den, så den skynder sig at smutte ned i et hul. Resten af turen går vi i rimeligt flat terræn. Vi er tilbage ved bilerne omkring kl. 14 og beslutter os for at køre ud og spise noget frokost sammen.
Om aftenen var det blevet planlagt at vi skal holde grillaften på hotellet. Vi ryder hele poolområdet for borde og stole og tænder op i grillene. Det var nu ikke specielt godt vejr at grille i da det var blæst noget op og det var blevet koldt, ja faktisk var det meget lig det danske vejr. Det var dog ret hyggeligt og vi havde købt nogle fantastisk gode bøffer.
Vejret har ikke været så godt som de andre dage, kun 23 grader, men det har passer perfekt til vandreturen, og om aftenen var det så noget koldere og meget blæsende, der kom også lidt regn om eftermiddagen.

Dette var så den sidste dag i Palm Springs, imorgen køre vi til Las Vegas.

onsdag den 31. marts 2010

Palm Springs


















Tur til Old Dale Mining Dictrict og Joshua Tree National Park

Tirsdag havde vi igen aftalt med Kyllingen at vi skulle på tur sammen. Vi havde besluttet os for at starte i Old Dale Mining Dictrict hvor vi ville se en gammel forladt guldmine. Turen skulle køres på et trail(spor) som kun var grus og sten, ikke særligt bredt, havde vi mødt en anden bil ville vi ikke kunne have passeret hinanden. Vi kørte på trailet ca. 10 km så kom vi ud i så meget grus at vi ikke turde at køre længere af frygt for at sidde fast. Så vi parkerede bilerne og begav os ud for at finde de caches der lå i området, 6 stk. blev det til. Det var en helt fantastisk tur, vi gik til den forladte guldmine hvor vi kiggede ind, og vi gik i den storslående natur, hvor der var ørken så langt øjet kunne se, der var enorme bjerge der tårnede sig op lige meget hvor vi så hen, helt fantastisk. Se billederne det er helt utroligt.

Efter dette trail ville vi køre hen til en anden forladt guldmine, hvor man skulle finde en cache inde i minen, desværre var det ikke muligt at køre tæt nok på, og da der var ca. 2,5 km til minen og vi også havde planlagt at køre til Joshua Tree National Park, besluttede vi os for at droppe dette trail. Derfor køre vi tilbage mod nationalparken og stoppede op og tog nogle caches der lå på vejen.

Joshua Tree National Park er helt ubeskrivelig. Der er så mange indtryk at man knap kan få det skrevet ned, derfor har vi taget en masse billeder fra parken. Vi startede med at køre mod et udsigtpunkt i den del af parken hvor joshuatræerne står. På vejen ser vi enorme sten, der er helt runde, fasinerende syn. Senere køre vi forbi de kæmpe store joshuatræer og til sidst køre vi ud til udsigtspunktet, hvor der er en helt fantastisk udsigt. I godt vejr kan man se helt til Palm Springs, som ligger 32 km væk i fugleflugtslinie.

Bagefter køre vi til den anden del af parken som er meget forskellig fra den anden del af parken, her er der masser af bjerge, man føler sig næsten klemt inde, og den vej vi køre går det bare ned, ned, ned af bakke. Halvejs på turen ud af parken kommer vi forbi en kaktushave/park, utroligt syn. Vi er ved at løbe tør for sollys, solen går ned mens vi køre i parken og bjergene er utrolig smukke i solens glød. Den sidste del af turen er det næsten mørkt, og da vi kommer ud på Interstaten(motorvejen) er det blevet mørkt. På vejen løber vi ind i en sandstorm, ikke kraftig, men man bliver lidt overrasket når det pludselig fyger med sand ind over bilen. Da vi kommer tilbage til hotellet er det ganske vindstille.

Klokken er halv ni da vi kommer hjem og vi kan ikke nå ud at spise da restauranterne lukker kl. 21, men heldigvis har vi lidt brød tilbage fra frokost, så vi får da lidt mad inden vi går til køjs.

Vejret er stadigt godt vi målte det til ca. 32 grader

tirsdag den 30. marts 2010

PalmSprings




Tur til Pioneertown Westernby

Idag havde vi besluttet os for at vi ville køre en tur til den lille westernby Pionneertown, byen ligger ca. en times kørsel fra hotellet. Det var en smuk tur derop, vi kom et godt stykke op i bjergene. På vejen blev der fundet et par caches og da først vi kom til westernbyen blev der også fundet en del caches. Byen var slet ikke så stor som vi regnede med, så vi blev lidt skuffet, men det var spændende nok. Byen blev lavet i 1946 som kulliser til western film.
Efter at have set byen, kørte vi lidt videre i bjergene og fandt lidt flere caches.

Omkring middagstid besluttede vi os for at køre mod Palm Springs igen. Vi ville køre til Desert Hills Premium Outlet og shoppe lidt. Centeret er ret stort, men rigtig mange butikker. Vi fik da købt lidt, men ikke meget, da vi jo ikke går så meget op i mærketøj. Der lå selvfølgelig nogle caches lige i nærheden, hvad skal mændene dog ellers få tiden til at gå med når konerne shoppet tøj ? ;-))

Da vi kom tilbage til hotellet skulle Christopher og jeg lige afprøve poolen, den var god, vandet var opvarmet og var varmere end luften. Det er ellers varmt nok mellem 25 og 30 grader.

Senere tog vi med kyllingen ud at spise, vi gik ind til restauranten omkring 2-3 km, hvilket jo ikke er normalt i USA, hvor man køre til alt. Vi fandt selvfølgelig et par caches på vejen.

mandag den 29. marts 2010

Palm Springs











Så kom vi til Palm Springs.
Vi startede dagen igår med at stå tideligt op, det er svært at omstille det indre ur. Derefter spiste vi morgenmad(ikke speciel god, men mad fik vi da). Så besluttede vi os for at tage ind til Alamo og bytte vores bil, da de inde ved biludlejningsfirmaet havde sagt at søndag morgen var en god dag at bytte bilen. Vi fik også lov at bytte uden problemer og nu køre vi en stor flot hvid Jeep. Det tog inden tid at bytte bilen og så var det bare tilbage til hotellet hvor Kyllingen ventede på os, vi skulle nemlig køre sammen til Palm Springs. Desværre fik jeg tastet forkert adresse ind i GPS'en og vi kom på en lille rundtur i Redondo Beach.

Kl. 10.30 kunne vi så begynde vores tur ud af LA, det var jo heldigvis søndag så der var ikke så meget trafik. Vi skulle køre turen af Rim of the world, men vi fik kun kørt lidt rundt i bjergene og fandt et par caches, før vi måtte køre ud på Highwayen og tage den til Palm Springs, da vi skulle være til event kl. 16.30 og da dette event var blevet lavet specielt til os danskere der var i området, måtte vi bare være der til tiden. Det var en utrolig smuk oplevelse at køre oppe i bjergene.

Vi nåede til Palm Springs kl. 15.30 og kunne lige nå at checke ind på hotellet. Hotellet ligger smukt lige op til bjergene, ja faktisk er her helt utroligt smukt i Palm Springs.

Derefter skyndte vi os at køre til eventet, der blev afholdt på en Burgerbar en halv times kørsel fra hotellet. Det var rigtigt hyggeligt og de amerikanske geocachere var meget imøde kommende. Vi spiste på burgerbaren og fik set at det er rigtigt, de amerikanske burgere er enormt store.
Efter eventet tog vi tilbage til hotellet. Vi trængte til lidt frisk luft, så vi fandt et par caches sammen med Kyllingen.
Her er for øvrigt dejligt varmt, mellem 25 og 30 grader.


søndag den 28. marts 2010

Rejsen begynder











Så er vi her

Så er vi endelig i USA, efter at have været oppe i ca. 26 timer, kunne vi endelig ligge os ned og få et par timers søvn, men det er svært at omstille kroppen til at klokken er 6 her i Californien, når klokken er 15 i Danmark, så vi fik kun sovet ca. 4 timer.

Dagen igår startede med at vi mødes i Københavns lufthavn kl. 11.00 sammen med ca. 30 andre geocachere/ rejsekammerarter. Der skulle selvfølgelig logges en cache inden vi tog afsted. Så checkede vi ind og kl. 13.10 satte vi kursen mod Paris hvor vi skulle mellemlande. Christopher var vildt spændt, det var jo hans første flytur og det var sjovt at se hans ansigtsudtryk da vi lettede. Turen gik uden problemer, der var lidt huller i luften, men ingen blev luftsyge.

I Paris fik vi travlt, vi troede vi kunne nå at logge en cache i nærheden, vi havde læst at der kun var lidt over en km. til cachen, men da vi stod udenfor var der 2,5 km og tiden var knap, så vi gik ind og checkede os ind. Der var mange der skulle til LA, så det tog noget tid inden vi kunne sætte os tilrette i flyet. Desværre var det forsinket, men vi kom da afsted. Dog var vi i LA lidt før planlagt ankomst tid, så det var ok. Flyturen gik godt, omend den var laaaang. Carl fik desværre en god gang hovedpine, af den slemme slags, så han var ikke meget værd på halvdelen af flyturen, men efter at have spist et par pille og sovet, så meget det kunne lade sig gøre var han pludselig klar igen. Christopher fik ondt i benene og var træt og ked af det de sidste par timer af turen. Vi fløj over Stor Britanien, Island, Grønland(hvor vi kunne se isbjerge, smukt, smukt smukt), Canada og hen over USA. En lang tur, men der var ikke meget turbulens og vi fik god førplejning.

Vi landede i LA kl. 20 og så skulle vi gennem imigrationen, dette gik pænt hurtigt, tror vi var ude på gaden omkring kl. 21 og så skulle vi tage bussen ud til Alamo hvor vi havde lejet bil. Der gik en rum tid inden vi kom til skranken og kunne leje vores bil, forventningen var stor, nu skulle vi ud at have vores store standard SUV, men men men, de havde lejet dem alle ud så nu var gode råd dyre, hvad skulle vi så gøre, det eneste der var tilbage var en pickup, hvor der ikke var plads til vores bagage, eller vi kunne vælge en standard personbil. Vi valgte en standard personbil en Chevolet, som er ok i størrelse men der er ikke så meget plads til bagagen, måske bytter vi den i Palm Springs i dag, eller måske beholder vi den. Det vil tiden vise. Vi brugte altså meget tid i biludlejningen, men kl. 23 kunne vi køre afsted mod hotellet. 23.30 var vi ved hotellet, jeg checkede ind og Carl og Christopher tog ud for at finde en cache. Målet var at der skulle logges en cache i DK og en i LA i det samme kalenderdøgn, da det ville give mange km. til statestikken.

Nu skal vi så bare have noget morgenmad og så er det ellers afsted mod Palm Springs, vi køre af den smukke rute Rim of the World.