tirsdag den 30. marts 2010

PalmSprings




Tur til Pioneertown Westernby

Idag havde vi besluttet os for at vi ville køre en tur til den lille westernby Pionneertown, byen ligger ca. en times kørsel fra hotellet. Det var en smuk tur derop, vi kom et godt stykke op i bjergene. På vejen blev der fundet et par caches og da først vi kom til westernbyen blev der også fundet en del caches. Byen var slet ikke så stor som vi regnede med, så vi blev lidt skuffet, men det var spændende nok. Byen blev lavet i 1946 som kulliser til western film.
Efter at have set byen, kørte vi lidt videre i bjergene og fandt lidt flere caches.

Omkring middagstid besluttede vi os for at køre mod Palm Springs igen. Vi ville køre til Desert Hills Premium Outlet og shoppe lidt. Centeret er ret stort, men rigtig mange butikker. Vi fik da købt lidt, men ikke meget, da vi jo ikke går så meget op i mærketøj. Der lå selvfølgelig nogle caches lige i nærheden, hvad skal mændene dog ellers få tiden til at gå med når konerne shoppet tøj ? ;-))

Da vi kom tilbage til hotellet skulle Christopher og jeg lige afprøve poolen, den var god, vandet var opvarmet og var varmere end luften. Det er ellers varmt nok mellem 25 og 30 grader.

Senere tog vi med kyllingen ud at spise, vi gik ind til restauranten omkring 2-3 km, hvilket jo ikke er normalt i USA, hvor man køre til alt. Vi fandt selvfølgelig et par caches på vejen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar