onsdag den 31. marts 2010

Palm Springs


















Tur til Old Dale Mining Dictrict og Joshua Tree National Park

Tirsdag havde vi igen aftalt med Kyllingen at vi skulle på tur sammen. Vi havde besluttet os for at starte i Old Dale Mining Dictrict hvor vi ville se en gammel forladt guldmine. Turen skulle køres på et trail(spor) som kun var grus og sten, ikke særligt bredt, havde vi mødt en anden bil ville vi ikke kunne have passeret hinanden. Vi kørte på trailet ca. 10 km så kom vi ud i så meget grus at vi ikke turde at køre længere af frygt for at sidde fast. Så vi parkerede bilerne og begav os ud for at finde de caches der lå i området, 6 stk. blev det til. Det var en helt fantastisk tur, vi gik til den forladte guldmine hvor vi kiggede ind, og vi gik i den storslående natur, hvor der var ørken så langt øjet kunne se, der var enorme bjerge der tårnede sig op lige meget hvor vi så hen, helt fantastisk. Se billederne det er helt utroligt.

Efter dette trail ville vi køre hen til en anden forladt guldmine, hvor man skulle finde en cache inde i minen, desværre var det ikke muligt at køre tæt nok på, og da der var ca. 2,5 km til minen og vi også havde planlagt at køre til Joshua Tree National Park, besluttede vi os for at droppe dette trail. Derfor køre vi tilbage mod nationalparken og stoppede op og tog nogle caches der lå på vejen.

Joshua Tree National Park er helt ubeskrivelig. Der er så mange indtryk at man knap kan få det skrevet ned, derfor har vi taget en masse billeder fra parken. Vi startede med at køre mod et udsigtpunkt i den del af parken hvor joshuatræerne står. På vejen ser vi enorme sten, der er helt runde, fasinerende syn. Senere køre vi forbi de kæmpe store joshuatræer og til sidst køre vi ud til udsigtspunktet, hvor der er en helt fantastisk udsigt. I godt vejr kan man se helt til Palm Springs, som ligger 32 km væk i fugleflugtslinie.

Bagefter køre vi til den anden del af parken som er meget forskellig fra den anden del af parken, her er der masser af bjerge, man føler sig næsten klemt inde, og den vej vi køre går det bare ned, ned, ned af bakke. Halvejs på turen ud af parken kommer vi forbi en kaktushave/park, utroligt syn. Vi er ved at løbe tør for sollys, solen går ned mens vi køre i parken og bjergene er utrolig smukke i solens glød. Den sidste del af turen er det næsten mørkt, og da vi kommer ud på Interstaten(motorvejen) er det blevet mørkt. På vejen løber vi ind i en sandstorm, ikke kraftig, men man bliver lidt overrasket når det pludselig fyger med sand ind over bilen. Da vi kommer tilbage til hotellet er det ganske vindstille.

Klokken er halv ni da vi kommer hjem og vi kan ikke nå ud at spise da restauranterne lukker kl. 21, men heldigvis har vi lidt brød tilbage fra frokost, så vi får da lidt mad inden vi går til køjs.

Vejret er stadigt godt vi målte det til ca. 32 grader

tirsdag den 30. marts 2010

PalmSprings




Tur til Pioneertown Westernby

Idag havde vi besluttet os for at vi ville køre en tur til den lille westernby Pionneertown, byen ligger ca. en times kørsel fra hotellet. Det var en smuk tur derop, vi kom et godt stykke op i bjergene. På vejen blev der fundet et par caches og da først vi kom til westernbyen blev der også fundet en del caches. Byen var slet ikke så stor som vi regnede med, så vi blev lidt skuffet, men det var spændende nok. Byen blev lavet i 1946 som kulliser til western film.
Efter at have set byen, kørte vi lidt videre i bjergene og fandt lidt flere caches.

Omkring middagstid besluttede vi os for at køre mod Palm Springs igen. Vi ville køre til Desert Hills Premium Outlet og shoppe lidt. Centeret er ret stort, men rigtig mange butikker. Vi fik da købt lidt, men ikke meget, da vi jo ikke går så meget op i mærketøj. Der lå selvfølgelig nogle caches lige i nærheden, hvad skal mændene dog ellers få tiden til at gå med når konerne shoppet tøj ? ;-))

Da vi kom tilbage til hotellet skulle Christopher og jeg lige afprøve poolen, den var god, vandet var opvarmet og var varmere end luften. Det er ellers varmt nok mellem 25 og 30 grader.

Senere tog vi med kyllingen ud at spise, vi gik ind til restauranten omkring 2-3 km, hvilket jo ikke er normalt i USA, hvor man køre til alt. Vi fandt selvfølgelig et par caches på vejen.

mandag den 29. marts 2010

Palm Springs











Så kom vi til Palm Springs.
Vi startede dagen igår med at stå tideligt op, det er svært at omstille det indre ur. Derefter spiste vi morgenmad(ikke speciel god, men mad fik vi da). Så besluttede vi os for at tage ind til Alamo og bytte vores bil, da de inde ved biludlejningsfirmaet havde sagt at søndag morgen var en god dag at bytte bilen. Vi fik også lov at bytte uden problemer og nu køre vi en stor flot hvid Jeep. Det tog inden tid at bytte bilen og så var det bare tilbage til hotellet hvor Kyllingen ventede på os, vi skulle nemlig køre sammen til Palm Springs. Desværre fik jeg tastet forkert adresse ind i GPS'en og vi kom på en lille rundtur i Redondo Beach.

Kl. 10.30 kunne vi så begynde vores tur ud af LA, det var jo heldigvis søndag så der var ikke så meget trafik. Vi skulle køre turen af Rim of the world, men vi fik kun kørt lidt rundt i bjergene og fandt et par caches, før vi måtte køre ud på Highwayen og tage den til Palm Springs, da vi skulle være til event kl. 16.30 og da dette event var blevet lavet specielt til os danskere der var i området, måtte vi bare være der til tiden. Det var en utrolig smuk oplevelse at køre oppe i bjergene.

Vi nåede til Palm Springs kl. 15.30 og kunne lige nå at checke ind på hotellet. Hotellet ligger smukt lige op til bjergene, ja faktisk er her helt utroligt smukt i Palm Springs.

Derefter skyndte vi os at køre til eventet, der blev afholdt på en Burgerbar en halv times kørsel fra hotellet. Det var rigtigt hyggeligt og de amerikanske geocachere var meget imøde kommende. Vi spiste på burgerbaren og fik set at det er rigtigt, de amerikanske burgere er enormt store.
Efter eventet tog vi tilbage til hotellet. Vi trængte til lidt frisk luft, så vi fandt et par caches sammen med Kyllingen.
Her er for øvrigt dejligt varmt, mellem 25 og 30 grader.


søndag den 28. marts 2010

Rejsen begynder











Så er vi her

Så er vi endelig i USA, efter at have været oppe i ca. 26 timer, kunne vi endelig ligge os ned og få et par timers søvn, men det er svært at omstille kroppen til at klokken er 6 her i Californien, når klokken er 15 i Danmark, så vi fik kun sovet ca. 4 timer.

Dagen igår startede med at vi mødes i Københavns lufthavn kl. 11.00 sammen med ca. 30 andre geocachere/ rejsekammerarter. Der skulle selvfølgelig logges en cache inden vi tog afsted. Så checkede vi ind og kl. 13.10 satte vi kursen mod Paris hvor vi skulle mellemlande. Christopher var vildt spændt, det var jo hans første flytur og det var sjovt at se hans ansigtsudtryk da vi lettede. Turen gik uden problemer, der var lidt huller i luften, men ingen blev luftsyge.

I Paris fik vi travlt, vi troede vi kunne nå at logge en cache i nærheden, vi havde læst at der kun var lidt over en km. til cachen, men da vi stod udenfor var der 2,5 km og tiden var knap, så vi gik ind og checkede os ind. Der var mange der skulle til LA, så det tog noget tid inden vi kunne sætte os tilrette i flyet. Desværre var det forsinket, men vi kom da afsted. Dog var vi i LA lidt før planlagt ankomst tid, så det var ok. Flyturen gik godt, omend den var laaaang. Carl fik desværre en god gang hovedpine, af den slemme slags, så han var ikke meget værd på halvdelen af flyturen, men efter at have spist et par pille og sovet, så meget det kunne lade sig gøre var han pludselig klar igen. Christopher fik ondt i benene og var træt og ked af det de sidste par timer af turen. Vi fløj over Stor Britanien, Island, Grønland(hvor vi kunne se isbjerge, smukt, smukt smukt), Canada og hen over USA. En lang tur, men der var ikke meget turbulens og vi fik god førplejning.

Vi landede i LA kl. 20 og så skulle vi gennem imigrationen, dette gik pænt hurtigt, tror vi var ude på gaden omkring kl. 21 og så skulle vi tage bussen ud til Alamo hvor vi havde lejet bil. Der gik en rum tid inden vi kom til skranken og kunne leje vores bil, forventningen var stor, nu skulle vi ud at have vores store standard SUV, men men men, de havde lejet dem alle ud så nu var gode råd dyre, hvad skulle vi så gøre, det eneste der var tilbage var en pickup, hvor der ikke var plads til vores bagage, eller vi kunne vælge en standard personbil. Vi valgte en standard personbil en Chevolet, som er ok i størrelse men der er ikke så meget plads til bagagen, måske bytter vi den i Palm Springs i dag, eller måske beholder vi den. Det vil tiden vise. Vi brugte altså meget tid i biludlejningen, men kl. 23 kunne vi køre afsted mod hotellet. 23.30 var vi ved hotellet, jeg checkede ind og Carl og Christopher tog ud for at finde en cache. Målet var at der skulle logges en cache i DK og en i LA i det samme kalenderdøgn, da det ville give mange km. til statestikken.

Nu skal vi så bare have noget morgenmad og så er det ellers afsted mod Palm Springs, vi køre af den smukke rute Rim of the World.

fredag den 26. marts 2010

Så er vi ved at være klar, har fået pakket kufferterne og lagt caches ind på GPS'en. Syntes det har været svært at få taget mig sammen til at få lagt noget i kufferterne, måske fordi det er så urealistisk at det nu endelig er nu vi skal afsted, nu har man ventet i over et halvt år og så lige med et er det nu.
Nu skal vi bare i seng og se at få sovet lidt, så vi er klar til den laaange flytur i morgen.