lørdag den 3. april 2010

Las Vegas












Tur til Red Rock Canyon

Fredag havde vi endnu engang besluttet os for at tage på tur med Kyllingen. Vi skulle en tur til Red Rock Canyon som er en nationalpark der ligger ca. 20 km udenfor Las Vegas, den ligger i Mojave ørkenen, som er den samme ørken vi har været igennem alle de andre dage. Mojave ørkenen er over 35000 kvadrat kilometer stor.

Red Rock Canyon var som så meget andet vi har oplevet en stor oplevelse. Man kan kun køre en vej rundt i nationalparken, til gengæld er der mange p-pladser hvor man kan stille bilen og så gå ud i den storslående natur. Der ligger en del caches i området og vi gik ud og fandt nogle stykker af dem, men det blev ikke til mere end 9 stk.

Vi startede med at gå ind i visitorcenteret og få et kort over området og bagefter finde en cache lige i nærheden.
Vi kigger på hvilke caches vi kan tage og beslutter os for at caches med tre stjerner i terræn kan vi godt gå efter, i Danmark er det caches med lidt stigning som ikke er så hårde at gå efter. Det skal vise sig at her i USA ser de anderledes på terrænangivelserne, og en cache med 3 stjerner i USA, svarer til en cache med 4 til 5 stjerner i Danmark.
Derefter kørte vi hen til den første p-plads og stiller bilen og gå ned for at finde en cache i et område hvor bjergene var helt røde, de var meget smukke. Desværre viste det sig at vi umuligt kunne komme op til den, Kyllingen prøvede, men jeg(Annette) turde ikke at klatre videre og vi besluttede os for at køre videre alene. De fandt for øvrigt ikke vejen op til cachen, men blev en naturoplevelse rigere.

Vi kørte så lidt videre og kom ud i et område hvor der var utroligt mange hvide sandsten, her fandt vi så en cache. Der var utroligt flot, det var som at gå på en sandstrand med helt fint sand.

Bagefter kører vi videre og kommer op til et udsigtspunkt hvor vi møder Kyllingen igen, sammen finder vi cachen på stedet og nyder den storslående udsigt.

Så kører vi videre til et område hvor der ligger 4 caches vi gerne vil finde. Vi finder uden problemer den første og går nu efter de to andre, der er kun 400 m til den ene og 800 m til den anden, den ene cache har en terrænangivelse på 3 stjerner, det skulle da vist ikke være noget problem, de er vel hurtigt fundet. Det viser sig dog at det er de ikke. Der er en god stigning op af bjerget og de skal vise sig at den ene cache ligger oppe på toppen. Da vi er nået ca. halvvejen får jeg krampe i mine lægmuskler og jeg siger til Carl at ham og Christopher kan gå med Kyllingen op efter de to caches. Imens sætter jeg mig på en sten og nyder udsigten, med en kold vand. Her kommer jeg til at side længe, mens de andre bestiger bjerget. Der er en helt fantastisk udsigt deroppe fra og de er rigtigt glade for at have taget turen. Nu går turen så nedaf igen og vi mangler bare at finde den sidste inden vi kan spise frokost, desværre kan vi ikke finde den. Den lå ellers ude i et område hvor stenene lignede tortillas, helt specielle sten.

Så er det tid til frokost, bagefter kører vi videre, men vi er trætte efter dette hike og vi beslutter os for at vi kun går efter de lette caches fra nu af. Vi finder en cache der hænger lige ud til vejen, og vi kommer forbi en earthcache(som er en cache der ikke er der fysisk, men hvor man skal tage et billede og svarer på nogle spørgsmål ang. geologi, for at kunne få godkendt sit fund). Vi kan vist godt løse earthcachen, billedet skal tages i en kanal som regn og store sten har lavet. Det regner sjældent i Las Vegas og omegn, de får kun omkring 50 mm regn et par gange om året, til gengæld kan regnen vaske meget væk på sin vej ned af bjergenen. Her ligger rigtig mange store sten i kanalen.
Bagefter køre vi mod dagens sidste cache, den ligger i et område der er meget frodigt, her er helt grønt og der er rigtigt mange kakus, endnu engang bliver man overrasket over naturen.

Der har været mange mennesker i området idag, mange i biler, men også mange på cykler, det er friskt gjort at tage den 23 km lange cykeltur med alle de stigninger der er. Vi har også set en del der løber rundt på stierne i bjergene.

Nu kører vi hjem, der ligger en del caches på vejen, men vi er trætte. Det har været en udmattende dag, det har blæst en del og man bliver træt når man er ude i blæsten. Det er ikke så varmt her i Las Vegas, kun omkring 20 grader.
Vi er faktisk så trætte at vi ikke orker at gå i byen at spise, vi køber noget pizza på hotellet som vi spiser på værelset. Bruger aftenen på at gå i karbad og går tideligt i seng.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar