torsdag den 1. april 2010

Palm Springs











Hiking i Pushawalla
Onsdag havde vi planlagt en vandretur sammen med Ina & Mogens og deres børnebørn Specialtropperne, Team Gamst og mormor.dk. Vi var ialt 12 personer afsted på turen til Pushawalla.

Vi kørte afsted fra hotellet kl. 9 og begynder vandreturen lidt i 10. Turen er meget varrieret, vi fulgte en rute fyldt med geocaches, der var 29 caches ialt og vi kom langt omkring, turen er på ca. 8 km. og vi gik den på lidt under 4 timer. Vi gik ikke turen specielt hurtigt, der var god tid til at finde cachene, nyde naturen og ikke mindst at gå at hyggesnakke. Det var børnene/de unge der fandt langt de fleste caches, de var ikke særligt udfordrende gemt, men det var jo også for turen vi var kommet.

Vi startede med at gå i flat terræn, for derefter at skulle op på bjergkammen, det blæste meget deroppe. Derefter gik vi endnu højere op, der var god udsigt deroppe fra. Vi gik noget tid på toppen af bjerget, for pludseligt at skulle ned igen, vi kom helt ned i bunden igen og kom ind i en oase med palmer, helt utroligt som naturen kan skifte på så kort vej. Vi går noget tid i palmelunden og skal så op igen, på vejen finder vi en gammel rusten bil, hvordan den er landet der på bjergskråningen vides ikke, der er da umuligt at køre der. Så er vi oppe igen hvor det blæser koldt, men inden længe går det nedaf igen. Nu kommer vi til et område hvor der er utroligt mange vilde blomster som står i fuldt flor. Vi møder også en rød slange på vores vej, tror den blev mere bange for os end vi for den, ikke så underligt når der står 12 personer og kigger på den, så den skynder sig at smutte ned i et hul. Resten af turen går vi i rimeligt flat terræn. Vi er tilbage ved bilerne omkring kl. 14 og beslutter os for at køre ud og spise noget frokost sammen.
Om aftenen var det blevet planlagt at vi skal holde grillaften på hotellet. Vi ryder hele poolområdet for borde og stole og tænder op i grillene. Det var nu ikke specielt godt vejr at grille i da det var blæst noget op og det var blevet koldt, ja faktisk var det meget lig det danske vejr. Det var dog ret hyggeligt og vi havde købt nogle fantastisk gode bøffer.
Vejret har ikke været så godt som de andre dage, kun 23 grader, men det har passer perfekt til vandreturen, og om aftenen var det så noget koldere og meget blæsende, der kom også lidt regn om eftermiddagen.

Dette var så den sidste dag i Palm Springs, imorgen køre vi til Las Vegas.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar