søndag den 4. april 2010

Las Vegas


Hyggetur i Las Vegas

Lørdag bød ikke på de helt store naturoplevelser. Vi skulle være til et lokalt event kl. 14, som var blevet stablet på benene til ære for os. Eventet blev holdt på en sportsrestaurant der lå ca. 6 km fra vores hotel. Da vi ankom var alle danskerne ankommet og havde taget plads samlet omkring to borde og der var ikke en ledig plads til os. Så var der jo ikke andet at gøre end at sætte sig sammen med et par af de lokale ved deres bord, det skulle vi da heller ikke komme til at fortryde. Vi fik en god snak med parret, som var rigtigt søde, og vi glemte for en stund at vores engelsk ikke er specielt godt. Ingen af os havde svært ved at forstå hvad de andre sagde, så måske er det bare ens generthed der gør at man tror man ikke kan begå sig på engelsk.

Dagen bød også på en tur gennem the strip i bil, vi kørte igennem om formiddagen hvor der ikke var så mange biler og fik taget en masse billeder ud af vinduet på bilen. Mandag tager vi en tur gennem gaden på gåben.

Vi kørte også ud forbi det legendariske Welcome to Las Vegas Sign, vi stoppede op og tog billeder. På stedet stod der et par mænd og arrangeret at kun to hold turister stod ved skiltet af gangen, så alle kunne få taget gode billeder.

Vi var også ude at shoppe lidt i endnu et outletcenter, dette her var godt og vi fik købt noget nyt tøj med hjem. Vi fik også været en tur i Fry's som er en stor elektronikforretning.

Sidst men ikke mindst fik vi fundet lidt caches.

Vejret var godt vi havde solskin og ikke så meget vind og ca. 25 grader.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar