mandag den 5. april 2010

Las Vegas












Tur til Lake Mead

Søndag starter vi dagen med at køre til Nevada State Railroad Museum, det ligger ved Boulder City, ca. 25 km fra hotellet. Vi kigger på de gamle tog og kører med toget ud og kigger på landskabet, turen tager 45 min. og er meget hyggelig. Togpersonalet er frivillige, de er søde og hjælpsomme. De er klædt i de gamle uniformer.

Bagefter kører vi lidt rundt i området og finder nogle caches, vi har nemlig bestilt billet til en sejltur på Lake Mead kl. 14.

Vi kører ned mod hjuldamperen kl. 13, det burde da være tids nok, når vi skal være der en halv time før, men der er lange køer mod Hoover Dam og vi bliver lidt urolig for om vi nu også kan nå det, heldigvis er der venstresvingsbane og der er ikke så mange der skal ned mod Lake Mead, så vi når det lige.

Så kommer vi ombord på hjuldamperen, men først skal de lige tage billeder af alle par der komme ombord på færgen, de skal jo prøve at se om de kan tjene lidt ekstra dollars, når vi går fra borde. Turen rundt på Lake Mead er rigtig smuk, desværre blæser det en del og da vi kommer et godt stykke ud på søen fortælle kaptajnen at han desværre ikke kan sejle os ind til Hoover Dam pga. blæsten, han er bange for at sejle skibet ind mod klippevæggene. Drøn ærgerligt, da vi netop havde bestillet denne tur hjemmefra, pga. vi kunne se Hoover Dam fra søsiden. Men sikkerheden kommer jo før alt andet og turen var god alligevel. Vi er tilbage kl. 15.30

Nu har jeg så bestemt at vi skal til Arizona og finde en cache, når nu vi er så tæt på en anden stat skal vi også finde en cache her. Og da vi ikke havde mulighed for at se Hoover Dam fra søsiden, må vi se den fra landsiden. Der er ikke mere end 8-10 km til cachen, den kan vi da hurtigt komme til. Det viser sig dog at vi skal køre i kø i rigtig lang tid. Der er rigtig rigtig mange mennesker der skal se Hoover Dam, folk holder parkeret og går rundt og kigger og folk kører på landevejen og ser den fra bilerne, der er hastighedsbegrænsning på 15 MPH så det går ikke hurtigt. Der er kun en vej over Hoover Dam og vejen kan slet ikke bærer trafikken, vi ser at der er ved at blive bygget en ny vej, der kan afhjælpe trafikken. Imponerende at se den store bro der bliver bygget op gennem bjergene. Vi beslutter os for at køre direkte til cachen og så se om trafikken er blevet bedre til vi skal tilbage igen, måske kan vi nå at stoppe og tage nogle billeder.

Det viser sig dog nærmest umuligt, da vi kører tilbage er der om muligt endnu flere biler og vi vælger ikke at kører ind til siden, det er nok ikke let at komme ud derfra igen. Derfor ruller vi bare vinduerne ned og tager billeder fra bilen. Hoover Dam er ellers et impornerende bygningsværk, og smukt er det også. Da først man er kommet forbi Hoover Dam glider trafikken uden problemer.
Vi beslutter os nu for at vi vil køre på Hooters og spise aftensmad. Hooters er en sportsrestaurant hvor servertricerne går klædt i en stramtsidende top og et par tætsidende pants. Maden var god, vi bestilte chicken wings og fritter. Det smagte rigtigt godt, men det var også meget fed mad. Drengene syntes at Hooterspigerne så godt ud, og Christopher blev fotograferet med en af dem. Vores servertrice var rigtig sød.
Vejret er stadig godt, selvom det har blæst noget idag. Det er ca. 25 grader









Ingen kommentarer:

Send en kommentar