fredag den 19. februar 2010

Hvad er det så for en tur vi skal på?

Vi er en stor gruppe af geocachere der har besluttet at tage på en geocaching/oplevelsestur til Californien og Nevada.

Vi er på nuværende tidspunkt 49 personer der har købt flybillet, så det er en meget stor gruppe der skal afsted. Dette betyder også i praksis at vi ikke kan være sammen alle sammen på en gang, men at vi vil køre rundt i mindre grupper. Nogle dage vil man måske lave noget alene og andre dage vil man måske være nogle biler der tager på tur sammen. Om aftenen kan man så mødes enten på hotellet eller vi kan spise aftensmad sammen.

Vi rejser ikke alle sammen til LA den samme dato, nogle har valgt at tage afsted et par dage før den store gruppe og et enkelt team har valgt at tage afsted en uge før.

Dag 1
Vi ankommer til LA med den store gruppe, når vi er kommet igennem sikkerhedscheket henter vi vores bil hos Alamo vi har valgt at leje en standard SUV, hvilket er en pænt stor bil der minder om en stationcar, ofte med firhjulstræk. Vi overnatter på hotel Ramada Limited - Redondo Beach.

Dag 2
Vi kører mod Palm Springs, vi har besluttet at vi vil køre en omvej så vi køre over Rim of the world scenic byway, hvilket skulle være en utrolig flot tur.
Et lokalt geocachingteam har stablet et event på benene hvor vi danskere kan mødes med lokale geocachere , så når vi kommer til Palm Springs skal vi mødes med de lokale, vi skal mødes på en burgerbar hvor vi skal have lidt at spise og snakke.
Vi skal overnatte på Palm Springs Travelodge.

Dag 3
Idag har vi planer om at kigge på byen og selvfølgelig geocache, måske køre vi til Pioneertown som er en by hvor der er optaget en del westerns.
Vi overnatter på Palm Springs Travelodge.

Dag 4
Vi skal en tur til Dale Mining District/Joshua Tree NP, vi skal køre i et område for 4x4 køretøjer, vi skal nyde naturen og finde en masse caches, der er også meningen at vi skal finde en cache i en gammel guldmine. Vi tager denne tur sammen med Kyllingen.
Vi overnatter på Palm Springs Travelodge.

Dag 5
Vi skal på ørkenvandring Pushawalla Power Path, det er en tur på ca. 8 km og den tager ca. 4 timer, der er en del caches vi kan finde på turen. Vi er i skrivende stund flere teams der tager på denne ørkenvandring.
Efter ørkenvandringen køre vi nok en tur ind gennem Joshua Tree NP, bare for at opleve naturen.
Vi overnatter på Palm Springs Travelodge.

Dag 6
Idag kører vi mod Las Vegas.
Vi overnatter på Tuscany Suites and Casino.
Fællesspisning på Todai (Sushi buffet)

Dag 7
Vi er stadig i Las Vegas.
Vi tager til Red Rock Mountains, der ligger en del caches på vejen. Vi tager på denne tur sammen med Kyllingen.
Vi overnatter på Tuscany Suites and Casino

Dag 8
Vi er stadig i Las Vegas.
Idag har nogle lokale geocachere arrangeret et event for os, vi skal mødes kl. 14 og spise lunch, det bliver helt sikkert hyggeligt. Inden kigger vi lidt på byen, finder nogle caches og måske går vi ud og shopper lidt.
Vi overnatter på Tuscany Suites and Casino.

Dag 9
Vi er stadig i Las Vegas, men idag skal vi tage afsked med halvdelen af gruppen, de køre mod San Francisco og vi andre blive et par dage længere i Las Vegas og køre senere tilbage til LA og tilbringer nogle dage her.
Vi har planlagt at køre en tur til Hoover Dam og sejle med Hjuldamper på Lake Mead, samt besøge Nevada Southern Rail way og geocache i Boulder city. Vi har bestilt billetter til sejlturen, glæder mig , det skal nok blive en stor oplevelse.
Vi har ingen planer for dagen endnu, men der skal helt sikkert geocaches.
Vi overnatter på Tuscany Suites and Casino.

Dag 10
Dette er sidste dag i Las Vegas i morgen går turen tilbage til Los Angeles. Vi har ingen planer for dagen endnu, men der skal helt sikkert geocaches.
Vi overnatter på Tuscany Suites and Casino.

Dag 11
Idag kører vi tilbage til Los Angeles, der skal geocaches på vejen.
Vi overnatter på Ramada Limited - Redondo Beach, samme hotel som vi overnattede på da vi ankom.

Dag 12
Idag skal vi i Disneyland, grunden til at vi ikke tog med til San Francisco er at når man har en 10 årig dreng der elsker tegnefilm, så er det et must at komme i Disneyland. Vi voksne glæder os da også til at se parken.
Vi overnatter på Ramada Limited - Redondo Beach.

Dag 13
Vi er stadig i Los Angeles og endnu har vi ingen planer, men mon ikke vi tager til Hollywood, vi skal jo en tur på walk of fame, se hollywood skiltet m.v
Vi overnatter på Ramada Limited - Redondo Beach

Dag 14
Vi er stadig i Los Angeles og har ingen har ingen planer endnu, men det skal nok komme. Vi skal helt sikkert geocache.
Vi overnatter på Ramada Limited - Redondo Beach

Dag 15
Idag flyver de fleste af os hjem, der er nogle stykke der først tager afsted om en dag eller to.

Dag 16
Vi er hjemme i København igen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar